EKHO Office er et kontorfælleskab for personer i musikbranchen eller andre tæt relaterede brancher.
EKHO Office er en del af EKHO EKHO – Musikfælleskab på Refshaleøen. I EKHO EKHO findes bla. øvelokaler, studier, produktionsøvelokale mm. Derudover er EKHO EKHO involveret i en række andre projekter, der på forskellig vis lugter af musik. EKHO EFFEKT som arbejder for at få flere kvinder og kønsminoriteter i øvelokalerne. SORGBAR hvor mennesker berørt af sorg og deres pårørende, kan finde støtte og inspiration til at vende tilbage til livet.
Der er 8 pladser i kontorfælleskabet EKHO Office. Her findes mødebord, kaffemaskine, internet samt gratis parkering via tablet ved hovedindgangen, hvor man registrerer sig for 4 timer af gangen. Der er allerede lejet pladser ud til en portrætfotograf samt en bookingbureau der kun booker queers.
En plads i fælleskabet koster 1.750 kr/md. Man medbringer selv skrivebord og stol. Da EKHO EKHO er en forening faktureres huslejen uden moms. I prisen er der inkluderet kaffe og the.
Der er i området omkring EKHO EKHO flere muligheder for frokost, bla. hos Lille Bakery, Aamanns kantine, La Banchina samt Hart Bageri. Derudover har vi en lokal kiosk, hvor folk med relation til EKHO EKHO får 10% rabat. Om sommeren har foodmarket Reffen, som ligger 200 meter fra EKHO EKHO, også åbent. Der er badezone i havnen 50 meter fra EKHO EKHO.
Infrastrukturen er i top. Der kører 7 busser i timen døgnet rundt. Havnebussen sejler 2 gange i timen fra morgen til aften med fem minutter til Esplanaden eller Nordhavn, hvilket giver hurtig forbindelse til den østlige og nordlige bydel.
For yderligere information kontakt leder af EKHO EKHO på nedenstående mail og læs mere om
EKHO EKHO på www.ekhoekho.dk
Thomas Mathiesen
thomas@ekhoekho.dk
EKHO EKHO
Kontorets Åbningstider
Mandag: 14-19
Onsdag: 10-16
Torsdag: 15-20